HOMECOMING!! Jeg elsker det allerede! Idag var det pyjamas day, og jeg siger jer, jeg var totalt 'under dressed'. Folk her ovre går virkelig op i det. Mange havde fået fat i de sødeste heldragts pyjamasser, og nogle mødte op i morgenkåbe. Totalt fedt!
|
Mig, Helena og Danielle på skolen. Danielle havde en super sød heldragt på! |
Efter skole var der lige lidt lektier der skulle ordnes, men derefter stod den så på POWDERPUFF! Jeg tror aldrig jeg har haft så sjov en mandag. Faith, en af mine venner, hentede mig og Helena kl. 18:20, og kørte så hen til vores high school, hvor vi skulle spille. Helena tog med som tilskuer og fotograf, og havde også en super hyggelig aften. Vi startede med at træne en time, hvilket jeg var rigtig glad for, eftersom jeg ikke helt havde forstået, hvordan det hele fungerede, til den korte træning i går. Men jeg fangede det rimelig hurtigt, og det var super sjovt. Alle pigerne var rigtig søde, og træneren, som er drenge fra skolens football hold, var søde til at forklare hvad jeg skulle gøre.
Ca. ved 19:30 tiden gik vi så over mod den rigtige bane, hvor Freshmen's og Sophmore's lige havde spillet. Her fik vi lige varmet op, og fik den sidste peptalk, før vi gik i gang. Jeg spillede i defence, eftersom det ikke var alt for forvirrende, og jeg hev faktisk et flag af en af pigerne fra det andet hold, som havde bolden. Jeg fik meget ros for det, og alle kom og gav high five's. Så fedt! Jeg er faktisk en smule stolt!! ;-)
Selvom det var rigtig koldt, havde jeg det super sjovt, og stemningen var rigtig god. De gik virkelig op i at vinde her ovre, især fordi vi tabte rigtig meget til seniorene for 2 år siden. Vi tabte dog 6-8, hvilket ikke er dårligt! Sidste gang tabte de vidst 36-0 eller sådan noget. Jeg havde i hvert fald en super fed aften, og kan nu sige, at jeg har spillet (en slags) amerikansk fodbold på en rigtig bane i USA! Vi var hjemme ved 21:00 tiden, hvorefter jeg lavede mig en varm kop kakao, og begyndte at arbejde på mit superhelte kostume til i morgen. Det blev super fedt. Der vil komme et billed i morgen.
|
Mig og Faith klar til at spille. Vores holdfarve var rød, så jeg havde lånt en trøje af Faith. |
|
Football banen. |
|
Der gøres klar til defence. Det er mig i rød helt ude til højre. |
|
Lige efter jeg hev flaget af en af vores modstandere. flagene er de røde og gule strimler, der hænger fra et hvidt bælte om vores liv. |
|
Vi har bolden!! |
|
Der blev kaldt til timeout, og vores trænere fortalte os, hvordan vi skulle forbedre os. Vi havde flere taktiker med mærkelige navne, som jeg aldrig helt forstod. Godt jeg kun spillede i defence! ;-) |
|
Måltavlen. Her ses slutresultatet. |
Alt i alt en super aften, og helt klart den bedste mandag ever!! Det er super rart at have aktiviteter i hverdagene også, så man ikke kun er aktiv med vennerne i weekenderne.
Det var alt for nu, og jeg vil smutte i seng. Det blev lidt senere i dag, eftersom vi kom sent hjem, og jeg skulle lave mit kostume. Men jeg overlever nok. Jeg føler ikke mere at jeg er så træt hele tiden, som jeg gjorde i starten. Super dejligt!
Knus fra Julie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar