Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

onsdag den 23. januar 2013

Besøg i Ann Arbor!

Hej igen! Så fik jeg lige lidt mere tid til at skrive. Og denne gang bliver det om sidste weekend, hvor mig og Becky tog til Anne Arbor, ca. 8 timer down state, for at besøge min nye værtssøster, Paige, som går på Universitet der nede. Vi tog af sted tidlig lørdag morgen, og begav os ud på den lange køretur, hvor vi både fik snakket, og jeg fik sovet. Vi ankom til Ann Arbor omkring kl. 17:00, hvor vi hentede Paige ved hendes kollegie, og så kørte ud for at finde et sted at spise. Jeg havde været spændt på, at møde Paige, og hun er bare super sød! Super ærgerligt, at hun ikke bor hjemme, for hun kunne have været den perfekte værtssøster! Men vi tog ud at spise på en italiensk restaurant, og fik god mad. Derefter skyndte vi os tilbage til vores hotel, hvor Paige skiftede tøj, og gjorde sig klar. Hun havde nemlig en koncert med Universitetet, kl. 20:00 om aftenen, og den skulle mig og Becky selvfølgelig se. Så vi tog hen til koncertsalen, som var kæmpe! Her så vi hele koncerten, som var en spotligt koncert, hvilket betyder, at man ikke klapper i mellem hvert nummer, og det er dem der er spotlight på, der performer. Der var både musik, sang og dans involveret, og det var en rigtig flot koncert! Den varede 2 timer, så jeg var godt træt da vi kom tilbage til hotellet. Her tændte vi tv'et, og så lidt fjernsyn, før vi gik i seng.

Søndag morgen havde vi igen et stramt program. Vi havde planlagt, at tage ud at shoppe om morgenen, eftersom vi troede, at shoppingcenteret åbnede kl. 10:00. Men da vi kom derhen, viste det sig så, at på en søndag åbnede det først kl. 11:00. Så i stedet tog vi hen til Paiges kollegie, og hun viste os, hvor hun boede. Hendes værelse var dog mega rodet, og det endte med, at hendes mor ryddede op på hendes værelse, mens Paige viste mig rundt i bygningen. Det er super fedt, hvordan deres værelser er bygget op omkring et samlingssted, hvor de både har små butikker, study- og konference rum, og caféer. Jeg fik også min første Frosen Yoghurt, hvilket er rigtig lækkert! Hihi! Da Paiges værelse var blevet rent, havde vi lige lidt mere tid til sightseeing, så vi gik uden for, selv om det var super koldt, og Paige fortalte om nogle af bygningerne.

Mig og Paige skubber 'the cube'

Mig og Paige

Ann Arbor er åbenbart kendt for at have vildt mange tykke egern. Haha og der var da også en masse!

Mig og Paige står på den diagonale stjerne (kan ikke lige huske navnet, men noget i den stil)

Den smukke biograf i byen

Mig foran det kæmpe stadium. Vi kunne dog ikke komme ind. :(

Stadiummet udefra!
Derefter havde Paige en spansk gudstjeneste, som hun hjælper med, i forbindelse med hendes universitet, så vi satte hende af ved kirken, og kørte så lidt rundt. Efter 2 timer, hvor vi også lige havde været tilbage på hotellet, og slappe lidt af, var klokken blevet 15:00, og vi hentede Paige fra Kirken igen. Vi var alle blevet rigtig sultne på det tidspunkt, så vi besluttede os for, at finde et sted at spise, og så tage ud at shoppe bagefter, eftersom vi ikke havde fået shoppet om morgenen. Det blev dog kun til en hurtig shoppe tur, eftersom Paige havde en anden gudstjeneste som hun synger og spiller klaver til kl. 19:00, men allerede skulle være der kl. 17:30. Så vi satte hende af igen, og kørte så hjem, for også at gøre os selv klar til gudstjenesten. Vi skulle nemlig se hende synge den her gang. Det var en rigtig fin gudstjeneste, og Paige havde endda sin egen lille solo. Hun går virkelig meget op i sang og musik, så det var godt at se hende spille og synge. Det var en katolsk gudstjeneste, så vi knælede flere gange, hvilket jeg synes var lide sjovt. Efter gudstjenesten fik vi taget lidt billeder sammen.
Jeg tror vi kom tilbage til hotellet igen ved 20:00 tiden, og her prøvede vi så at skype med Camilla. Det gik dog ikke så godt, eftersom forbindelsen var super dårligt. så det opgav vi hurtigt. :/ Ellers så vi lidt tv igen, inden vi gik i seng.  

Mig og Paige efter gudstjenesten

Min lille værtsfamilie. 



Dagen efter var det mandag, jep, jeg skippede skole mandag, og vi havde besluttet os for, at shoppe lidt mere, inden vi ville køre hjemad igen. så vi kørte hen til shoppingcentret, som både havde en forever21 og HogM. Så der blev rigtig shoppet. Vi sagde dog farvel til Paige og kørte hjem ad, kl. 12:00. Vi havde jo stadig en 8 timer lang køretur foran os. Og det viste sig så, at vi ikke engang nåede hele vejen hjem.. Det var nemlig rimelig dårligt vejr, og da vi ankom til en lille by, kun 50 miles fra Marquette, blæste og sneede det så meget, at vi ikke kunne se vejen. samtidig var klokken også blevet 20:00, så det var bel mørkt.. Vi besluttede os derfor for, at tage en overnatning på et hotel i nærheden, eftersom det ville være for farligt at køre hele vejen hjem. Så vi fandt et lille hotel, og ringede til skolen og Becky's arbejde og sagde, at vi godt nok blev en dag mere forsinket.. ;) Jeg var dog så heldig, at min skole blev aflyst tirsdag, pga. for koldt vejr. Jeps, i hørte rigtig. Det var 23 minusgrader, og så lukker skolerne altså. ;) Så vi blev en nat mere, og stod tidligt op for at tjekke vejret, men det var stadig lige så dårligt som dagen før! Så vi ventede til det blev lyst, og kørte så hjem ad. Da vi kom hjem gjorde Becky sig så klar til arbejde, og jeg blev hjemme, og slappede af. Så der blev set en helt del CIA, skrevet blog og bare lavet ingenting. Jeg glædede mig faktisk til, at komme igang med skole igen, og komme ind i en rutine, og normal hverdag uden eksamener og alt muligt andet. Så da skolen blev aflyst pga. for koldt vejr igen i dag, var det lidt træls. Jeg fik igen sovet længe, set tv, og nu skriver jeg så blog. Jeg håber virkelig, at vi har skole i morgen, for det bliver bare for mange dage, bare at side hjemme. Og det er også meget nemmere for mig, at savne alle dem der hjemme, og blive lidt ked af det, når jeg bare sidder alene. Jeg har behov for, at der sker noget! Jeg har dog noget at glæde mig til i morgen, hvilket er en hip hop klasse på en af danseskolerne. Jeg ringede nemlig sidste uge, og spurte, om jeg må komme og prøve en time, og de sagde, at jeg bare kunne komme. Så det skal da prøves af i morgen! :)

Jeg hygger rigtig! :)

Også lige et billed af min lille hund.

Det var alt for nu, og jeg vil til at smutte. Jeg tror snart aftensmaden er klar. :)
Knus Julie <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar