Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

mandag den 18. marts 2013

Saint Patrick's Day og bøf sandwich!

Hej igen!
Så blev det mandag, og skolen startede igen, efter en dejlig weekend! Det er godt nok lidt sent om aftenen lige nu, men jeg tænkte, at jeg lige hurtigt vil skrive om igår og i dag, inden jeg smutter i seng. I går var det nemlig Saint Patrick's Day, hvilket, efter hvad folk har fortalt mig, kommer fra Irland, og er en dag hvor man spiser en traditionel middag, og drikker. Mig og Becky havde dog planlagt, at jeg skulle lave dansk middag, men da vi pludselig blev inviteret til Saint Patrick's middag hos en nabo, flyttede vi min danske ret til i dag i stedet.

Om eftermiddagen, før vi tog over til vores naboer, lærte jeg så Becky The Cup Song (dog uden sang), eftersom hun er blevet rigtig grebet af det, efter at have set alle Lines videoer på Facebook, hvilket jeg synes er super sjovt! Så vent bare, snart ligger der også en video med mig og Becky! Haha! Derefter kørte vi ud for at købe noget brød at tage med til vores naboer, før vi gik over til dem. Der var 3 familier i alt. Dem der holdt det, familien Anderton og mig og Becky. Så det var meget hyggeligt. Vi spiste god mad, så tv, og så lærte mig og Becky dem da også lige The Cup Song, nu da Becky næsten havde fået styr på det. ;)

Min nabo Karalyn's kæreste Nolan iført Saint Patrick's Day kostume. Folk klæder sig i grønt
I dag stod den så på skole og track træning, som stadig er indendørs. Til træning øvede vi at bruge start blokke, noget jeg aldrig har prøvet før. De første par gange gik ok, men føltes selvfølgelig lidt akavet. Den fjerde gang, lavede jeg så det vildeste fald, og blev så forskrækket, at jeg begyndte at græde. Jeg slog også mit knæ, og min fod, men det mærkede jeg først sådan rigtig, da jeg kom hjem senere. Så nu må vi se, hvordan det føles i morgen. :(
Efter træning fik jeg så et lift hjem af en veninde, eftersom Becky fik senere fri fra arbejde i dag. Så jeg tog hjem og gik i bad, og da jeg var færdig, var Becky kommet hjem. Ooog så begyndte vi ellers på den danske middag, som jeg havde valgt skulle være en god dansk bøf sandwich. Det blev dog ikke så godt, som når mor laver det, eftersom min brune sovs (hvide i det her tilfælde), slet ikke smagte rigtigt. Men det kunne spises, og Becky kunne lide det. Hun pakkede endda resterne i hendes madpakke til i morgen. ;)






Da vi havde spist, og rydet op, lavede jeg lige en masse lektier. Jeg har nemlig en test i U.S. Government på onsdag, som jeg slet ikke føler mig klar til endnu. Den tager jeg lige i morgen. ;)
Det var alt for nu, og jeg vil smutte i seng. Godnat!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar