Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

søndag den 7. april 2013

Spring break!!

Hej alle sammen! Ja, så har jeg haft spring break, og det har været dejligt med en uge uden skole! Mange af mine venner tog på ferie til Florida eller andre varme steder, men jeg blev hjemme, eftersom min værtsmor ikke havde ferie, hvilket egentlig passede mig meget godt. Det gav mig tid til, at hygge mig lidt med nogle projekter jeg ellers ikke har tid til i hverdagen. Jeg er nemlig blevet vildt inspireret, efter det reuse modeshow jeg var til, og har brugt min spring break på mine egne sy projekter. Jeg havde jo købt en masse cool genbrugstøj fra nogle uger siden, og her i ferien fik jeg så købt noget stof, og det jeg behøvede for at gå i gang, og har nu fået lavet noget vildt fedt tøj! Jeg havde det hyggeligt med at lave det, og synes selv, at resultatet blev mega godt!! Efter jeg fortalte Camilla om det, er hun også blevet vildt inspireret, og går i gang når hun har spring break næste uge. Vi har derfor valgt at oprette en mode blog sammen, hvor vi vil ligge det tøj ud vi laver. Bare lidt for sjov ;) I kan se vores tøj, og hvad jeg har brugt min ferie på på den her hjemmeside:
http://www.twinreusefashion.blogspot.com/
Jeg arbejder dog stadig på det første indlæg, så i må lige være lidt tålmodige ;)

Ellers har jeg haft træning hver dag i ferien fra 10-12, hvilket jeg synes har været rigtig dejligt! Det er dejligt at have noget at stå op til, og så er en omgang træning altså også bare en god måde at starte dagen på! Jeg bor så tæt på skolen, at jeg bare er gået der hen hver morgen, så det har været helt super! Vi træner stadig indenfor, og jeg har prøvet mig ad med hækkeløb den her uge, hvilket jeg synes er rigtig sjovt! Jeg har kun prøvet det 3 gange, men min træner har skrevet mig på til at løbe hækkeløb til vores første stævne på torsdag, så det skal nok blive spændende! ;) Jeg har indtil videre hoppet over 2 hække i træk, fra startblogge, men bliver stadig frustreret over, at jeg ikke har styr på teknikken endnu. Forhåbentlig bliver det lidt bedre den kommende uge, så jeg bliver klar til stævnet! ;) Jeg gik også i solarie for første gang den her uge, og nøj hvor jeg nød det! Lidt falsk sol skader vel aldrig, når jeg nu har konstant vinter her ovre lige nu ;) Uheldigvis blev jeg dog en smule rød på ryggen allerede efter 2. gang, men det er blevet bedre i dag. Jeg har købt 1/2 måned ubegrænset hos solcenteret, så jeg kan få noget farve før prom, som er den 20. april!! Jep, tiden går stærkt!

Vores sne er heldigvis i fuld gang med at smelte nu!! Vi har haft nogle dejlige dage i ferien hvor det har været over frysepunktet, og solen har skinnet! Vi fik dog også en smule sne i går, men hele næste uge skulle vi gerne have plus grader, så jeg krydser fingre for, at sneen smelter hurtigt nu!!

I den her uge kom Stephanie (Becky's datter) også hjem fra hendes besøg på østkysten, hvor hendes X-mand og søn bor. Det er meningen, at hun nu vil blive her i nogle uger, og så tage tilbage permanent, så nu må vi se hvornår det bliver.

I går tog mig, Becky og Stephanie så til roller derby, hvilket jeg kun har set i amerikanske film før. De havde sådan en slags work shop, hvor man kunne prøve alt deres udstyr, og skøjte lidt rundt. Det var super sjovt, og faktisk meget sværere end jeg havde regnet med! Becky har tænkt sig at tilmelde sig begynderholdet, så det skal nok blive sjovt! Jeg synes det er super sejt, hvis hun gør det! Bag efter tog vi ud og købte ind, og da vi kom hjem, filmede mig og Becky The Cup Song, hvilket vi havde det meget sjovt med! Der skulle et par forsøg til, før vi gjorde det uden fejl. ;) Jeg kan desværre ikke uploade videoen til min blog, men i kan se den her: https://www.facebook.com/photo.php?v=564654120222020

Mig, Becky og Stephanie i fuld udstyr!




Her demonstrerede de reglerne, og hvordan en kampe foregik! Læg mærke til deres tøj, hvilket jeg synes var lidt sjovt! 
I dag har jeg så stået på ski med Matias og Sonja, to udvekslingsstudenter fra nabobyen Negaunee. Der var en elevrabat i ferien, så vi fik både ski pas og udstyr for $ 17, hvilket er mega billigt! Det var super sjovt, og jeg tror næsten vi endte med, at have en lige så lang frokost/hygge/snakke pause, som vi skiede. Men det var super hyggeligt! Og jeg skiede ned af en af de stejle bakker, hvilket jeg er ret stolt af! ;) Sneen var dog ikke så god, eftersom det tør lige nu, og der var mange "klumper", så jeg faldt en gang, med rimelig god fart. Men jeg kom hurtigt op igen! Nu sidder jeg så her hjemme, og redigere nogle billeder til modebloggen, og slapper lidt af. I morgen starter skolen og træning igen, og på torsdag har jeg mit første atletikstævne, hvilket jeg er rigtig spændt på!
Knus Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar