Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

lørdag den 18. maj 2013

Sidste korkoncert, Atletik stævne og Senior skip day!

Hej! Tiden går så stærkt nu, og på mandag har jeg kun 3 uger tilbage, før turen går til Washington DC. Det er helt urealistisk at tænke på! Alt går så godt lige nu, og det bliver sørgeligt at rejse hjem!
I mandags skulle jeg have været til et atletik stævne i Marquette, men eftersom jeg var vildt forfølet, og ikke havde det for godt, tog jeg hjem i stedet. Vejret var ikke helt dårligt, så jeg gik hjem med en veninde, som ventede på at hendes mor skulle hente hende. Det endte med, at hun hang ud hos mig, indtil hun blev hentet. Så det var meget hyggeligt. Da hun var taget hjem, gik jeg i seng, og så en film på netflex, så jeg kunne få det bedre til dagen efter. Jeg fik det dog ikke bedre, og eftersom jeg havde en koncert om onsdagen, som jeg virkelig gerne ville være rask til, valgte jeg at blive hjemme fra skole tirsdag.

Onsdag havde jeg det bedre, og tog i skole, hvor jeg kun havde første time, og så kørte alle kor eleverne i busser hen til den koncert sal vi skulle have koncerten i. Vi havde nemlig general prøve, som endte med at tage 3 timer. Så vi kom tilbage til skolen til 5. time, og efter skole tog jeg til atletik træning. Til træning øvede vi at starte fra startblokke, og hoppe over hække til hækkeløb. Men da jeg skulle til at hoppe faldt jeg, og fik en kæmpe hudafskrabning på min albue, og en på mit knæ. Jeg blev vildt forskrækket, og det gjorde mig mega nervøs for, at hoppe over hækken igen. Men eftersom vi havde et stævne dagen efter, hvor jeg skulle løbe 300m hækkeløb, ville min træner have mig til at hoppe over et par hække inden jeg tog hjem. Så det gjorde jeg, men jeg var mega langsom. Efter atletik tog jeg så hjem, gik i bad, og nåede lige at lave lidt lektier før koncerten. Det var en super koncert, som varede lidt over 2 timer (der var mange soloer). Alt gik godt, og jeg havde det sjovt med mine kor venner. Det var vores sidste koncert, så alle seniorerne havde købt gaver til vores lærere, og nogle græd endda, da der blev sags farvel. Det var lidt sørgeligt. Jeg må da indrømme, at jeg også kommer til at savne kor når jeg kommer hjem.







Torsdag var så dagen, hvor vores atletik hold deltog i regionals, som er et vigtigt stævne, hvor hvis man er i top 4 i sin disciplin kvalificere sig til UP Finals. Jeg løb kun 300m hækkeløb, og det gik super dårligt, eftersom jeg stadig var bange for at falde. Så jeg kvalificerede mig selvfølgelig ikke. ;) Men vi vandt stævnet, og fik en stor pokal! :D Jeg har desværre ingen billeder, eftersom en anden pige fra mit hold tog billeder, og jeg ikke har fået dem endnu. Men jeg skal nok ligge dem ind, så snart jeg får dem! Vi kom hjem ved 21 tiden, og derefter blev jeg oppe og så lidt tv.

Fredag var nemlig senior skip day, hvor mange senior skipper skole. Så jeg skippede selvfølgelig også. ;) Jeg tog dog til min matematik time, eftersom jeg er en smule bag ud i den klasse, og vi har en quiz på mandag. Men ellers sov jeg længe, og slappede af. Jeg fik også lavet lidt lektier, og ordnet nogle forskellige ting. Om eftermiddagen gik både mig, Becky og Paige så udenfor, og rydede lidt op i vores garage, og fik fundet vores sommerting frem til haven. Becky begyndte også at save lidt døde grene af vores træer, på en stige, da naboen pludselig kom over med en stor gren klipper, og demonstrerede hvordan den virkede. Så den lånte vi i lidt tid, indtil den anden nabo kom over, med en endnu smartere klipper, som kunne laves vildt lang, så man ikke engang behøvede en stige. Så det var vældigt hvordan alle pludselig ville hjælpe. Det var faktisk  meget sjovt, og vi var alle begejstret for den lange klipper, og vi fik da også alle prøvet den. ;) Da vi havde været ude i en times tid, gik jeg ind for at spise og gøre mig klar. Jeg havde nemlig planlagt at tage med en gruppe veninder til et Senior lejrbål ved stranden om aftenen, hvilket jeg glædede mig til! Da vi ankom, viste det sig dog, at det ikke var tilladt at have bål på den strand det blev holdt, så folk sad bare i en rundkreds og snakkede. Nogle spillede et spil, og nogle lavede hotdogs. Der var dog slet ikke så mange mennesker, som vi havde regnet med der ville være, og det var også ret koldt. Så efter at have været der i en times tid, kørte jeg med Courtney og Whitney, to af mine venner, til MC Donnals, hvor vi endte med at hænge ud i en time fra kl. 22-23. Det var faktisk rigtig sjovt, og vi var super fjollet. Så aftenen endte godt!

I dag har jeg så sovet længe, lavet lektier, og gjort rent på mig og Paiges badeværelse, som var blevet rigtig rigtig ulækkert! Dejligt endelig at få det gjort rent! I aften har mig og min værtsfamilie planlagt at tage til en Roller Derby kamp, så det skal nok blive sjovt. Nogle af mine venner holder også et lejrbål, som jeg lige skal finde ud af, om jeg vil tage til. Det er nemlig ikke helt varmt udenfor, og jeg skulle helts ikke blive mere forkølet igen!    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar