Første Indlæg!

Så fik jeg endelig oprettet en blok, og jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer en masse om mit år som udvekslingsstudent. I morgen går jeg ind i den sidste uge i Danmark inden jeg skal rejse, og jeg synes dagende er begyndt at gå meget langsomt. Jeg har mest lyst til bare at pakke kufferten og rejse med det samme. Det gør det ikke bedre, at min tvillingesøster Camilla, som også skal til USA, allerede rejser imorgen. Det er nervepirrende at se hende stresse rundt over det ene og det andet, mens jeg bare tuller lidt omkring, uden at vide hvad jeg skal give mig til. Jeg synes det virker mærkeligt at være hjemme, mens alle andre er i skole, og næste uge bliver det endnu mere mærkeligt, eftersom jeg så heller ikke har min søster mere.

Nå, men jeg har jo fået den her helt fantastiske familie i Marquette, som ligger i Michigan. Jeg er super glad for dem og skriver med dem hver dag. Jeg elsker at vågne op til en mail eller vide, at der popper en ind i min indbakke kl. 13:00, hvor min værtsfar hver morgen står op og tjekker sin mail. Vi skriver om ting, som hvad vi skal lave om dagen, og skyper også en gang om ugen. De er rigtig gode til at kontakte mig, og elsker lige så meget som mig, når jeg sender dem en mail.

Jeg er nået der til, hvor jeg har fået købt alt det, jeg fandt ud af jeg manglede, og min kuffert kom i sidste uge, så der er ved at være helt styr på det hele. Det er kun lige nogle småting der mangler, og dem har jeg jo rigelig tid til at få styr på de næste par dage.

Det næste der skal ske af praktiske ting er, at jeg d. 22, altså på onsdag, har et skype møde med min skole vejleder. Her skal jeg vælge fag, og skolen skal møde mig sådan næsten face to face. Jeg har kigget lidt på fagene idag, men synes det hele virker en smule forvirrende. Så jeg regner med at blive klogere til mødet.

Men jeg vil gå i seng nu... Jeg skal op kl. 5:00 i nat, for at køre med min søster på stationen, hvor hun skal tage toget til Kastrup kl. 6:00. Mig og min søster er bedste veninder, og vi laver alt sammen. Det bliver derfor også rigtig svært, at sige farvel til hende imorgen og vide, at jeg først ser hende sådan rigtig om 10 måneder. Jeg tror ikke helt, det er gået op for mig endnu, men det kommer nok i morgen.

Knus fra
Julie