Hej igen!
Så er der kun 4 dage til jeg rejser, og en uge til jeg møder min værtsfamilie for første gang!! Det er så spændende, og jeg kan snart ikke vente mere! Den sidste uge har været lidt blandet. Sommetider har jeg kedet mig ekstremt meget og syntes, at tiden er gået utrolig langsomt. Men så var der lige onsdag, som var en rigtig god dag! Her havde jeg nemelig mit første møde med min skolevejleder Dan. Det foregik selvfølgelig over skype, eftersom vi jo sidder på hver sin side af jorden. Men det gik rigtig fint, og han var super flink.. Og så synes han, at mit engelsk var helt fantastisk ;-)
Jeg er rigtig glad for resultatet af mødet, som blev et skoleskema på 7 spændende lektioner hver dag. Det ser sådan ud...
Første semester står på: Andet semester står på:
1 Kor 1 Kor
2 Kulturel geografi 2 Tegning og komposition
3 Spansk 3 Spansk
4 Engelsk læsning 4 Skriftlig engelsk
5 Matematik 5 Matematik
6 Fritime til lektier 6 Historie
7 Anatomi og fysiologi (En slags biologi) 7 Anatomi og fysiologi (en slags biologi)
Jeg fik samtidig at vide, at jeg skal være senior på skolen, så det er helt perfekt! Jeg er så glad for, at jeg får lov til at opleve et rigtigt Prom, og Graduation. Det er så spændende det hele!
Jeg har også fået tider og dato på, hvornår jeg skal træne og optræde med MSHS's JV dance team (skolens dansehold), og det ser ud til, at vi skal danse 2 gange i ugen. Det bliver rigtig godt! Ud fra skemaet ser det også ud som om, vi skal danse til flere football kampe der ovre! Det er helt perfekt, og jeg kunne ikke være mere glad lige nu!
Som i nok kan gætte ud fra overskriften, har jeg også endelig, efter lang ventetid, fået min flybillet. Og fra New York til Marquette skal jeg rejse sammen med Helena (min værtssøster) og Birte (en anden pige fra Norge). Det bliver så godt! Både Helena og Birte er så søde, så jeg er helt sikker på, det bliver nogle gode dage vi skal have sammen i New York, og en hyggelig flyvetur når vi skal videre!
Jeg ankommer til min familie i Marquette fredag i næste uge kl. 21:50!!
En ting som til gengæld trækker en smule ned på mit humør er, at mit kamera er til reparation lige nu, og at jeg ikke ved, om det når at komme hjem, så jeg kan tage det med til New York.. Hvis jeg ikke når at få det mandag, skal mine forældre til at sende det til min familie i Marquette, hvilket både koster penge og gør, at jeg ikke kan tage gode billeder i New York.. Ret irriterende! Jeg krydser fingre og håber på det bedste!!
Der poppede lige en Mail ind fra min værtsfar mens jeg skrev, så jeg blev lige nød til at holde en pause, og se hvad han skrev... Jeg bliver altid så glad, når han sender mig en mail. ligegyldigt om den er lang eller kort. Bare det, at den er fra ham og sendt fra den anden side af jorden er fantastisk!
Dagene i den sidste uge er ellers gået med at læse håndbog, få styr på de vigtige papirer, få styr på de sidste gaver, og idag har jeg brugt hele formiddagen på at lave en lille præsentation af Danmark. Det er noget min organisation har rådet os til, så vi har en klar, hvis den amerikanske skole vil have os til at holde et foredrag om Denmark. Hvilket de sikkert gør! Den er ikke helt færdig, og det er ikke det sjoveste at bruge sin tid på. Men hellere lave den her hjemme, end at side med det ovre i USA!
Ellers har jeg sovet lidt længere end resten af familien, gået med Tjengo (min hund) og hygget mig med lækker mad foran fjernsynet. Det er nu aldrig helt dårligt!
Det var alt for nu. Jeg håber snart jeg har mere spændende at fortælle!
Knus Julie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar