Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

mandag den 12. november 2012

Musical, dansk middag og dry land practice med ski teamet!

Hej igen!

Så blev det mandag, og starten på en ny uge. Sidste uge havde jeg rigtig travlt med alt muligt, så det blive dejligt, med en uge, hvor jeg rent faktisk kan slappe en smule af. Vi havde jo premiere på vores musical i torsdags, og det gik rigtig godt! Alle folkene bag musicallen var i godt humør, så stemningen var høj, og der blev da også improviseret en smule på scenen. Det gjorde det bare sjovere!
Jeg havde det rigtig sjovt med pigerne på crewet, og i vores små pauser, hygger vi rigtig ude på gangen. Der blev altid stillet chips, kiks, ost, vindruer, vingummier og en masse andre snacks frem, og jeg har aldrig følt mig så usund som i sidste uge. Typisk når vi ankom til teateret, og vi så bordet, startede vi med at tage 2 poser chips, vingummier og andet, og putte det i vores tasker, fordi vi vidste, at det ville blive spist hurtigt, og vi ville sikre os, at vi havde nok. ;-) Her kommer lige lidt billeder fra backstage, og hvad crew laver, når vi ikke flytter rekvisitter. (nogle billeder er fra facebook, og er derfor ikke vildt gode..)

Vores teater

3 dejlige piger fra Crew

Mig og Tara spiser slik, og ser dumme ud.. ;-) Tara er en af mine fjolle venner, og vi har det utrolig sjovt sammen. Jeg føler virkelig, at jeg kan åbne op, og være fjollet, når jeg er sammen med hende. 

Og vi kan faktisk også se normale og søde ud. 

Em aften fik vi den fantastiske idé, at lave super højt hår, ved,at putte kupper og vandflasker oven på hinandens hoveder, og sætte hinandens hår op i en knold omkring flaskerne eller kopperne. Det var virkelig sjovt, og en masse mennesker kiggede utrolig underligt på pigerne og deres sjove frisure. 

Dejlige piger fra Crew! Vi kalder os selv for ninjaer, eftersom vi alle har sort tøj på! 

Og der bliver rent faktisk arbejdet! 

Pausen mellem 1. og 2. akt. Folk slapper af på gangen, og snakker om, hvordan alt er gået indtil videre, før der bliver kaldt 5 min. og folk gør klar til at gå på igen.

Der bliver danset på scenen! Jeg har aldrig set musicallen fra publikums synspunkt, hvilket er rimelig trist, så jeg må nøjes med, at se det fra siderne, og lytte til sangene og replikkerne.

Fredag aften efter Musicallen, som sluttede ved 22:00 tiden, tog alle skuespillerne, crew medlemmerne og orkestret hen på restaurant Vango's, som er et sted der er kendt for deres "vaffle fries". Vi tog der hen for at fejre et vellykket show, og det var rigtig hyggeligt. Vi havde ringet i forvejen, så halvdelen af restauranten var reserveret til os. Folk fik Vaffle Fries, isdesserter og chokoladekage, og det var alt sammen så lækkert. Jeg spiste dog for mange vaffle fries den aften. Jeg sad sammen med crew, og vi havde en super sjov aften, som først sluttede ved midnat..

Mig sammen med to piger fra musicallen, og en random dreng i bagrunden.. 

Mig og Elizabeth har det sjovt med at tage billeder. 
Lørdag formiddag havde ski teamet et ski swap, som er et sted, hvor folk kan komme med gamle ski og udstyr, og sælge det. Det var meningen at vi skulle hjælpe folk med at finde udstyr, men eftersom jeg ikke ved noget som helst om ski, endte det med, at jeg bare hang ud med de andre fra holdet, og vi havde en hyggelig formiddag. Efter ski swappen tog jeg ud at spise middagsmad med en af mine gode venner Abby. Vi fandt et lille hyggeligt sted at spise inde i byen, og vi var de eneste på cafeen, hvilket var meget rart. Så havde vi ro til at snakke, uden at blive forstyret. Da vi havde spist tog vi ud at shoppe, og jeg fik købt en strik trøje, en denim skjorte og et nyt halstørklæde. Det var dejligt at have en eftermiddag med en god veninde, eftersom jeg slet ikke har haft tid til det de sidste par uger.
Lørdag havde vi også vores sidste forestilling, og mig og Tara valgte at gå ud og få os en milkshake sammen efter forestillingen, for at fejre det. Vi mødte så 2 andre piger og deres forældre på en lille restaurant, og vi havde igen en dejlig aften. Tara kørte mig hjem ved 12:00 tiden, og derefter gik jeg direkte i seng.

Jeg er helt vildt glad for, at jeg valgte at melde mig til crew, for jeg har bare mødt så mange dejlige nye mennesker, som jeg helt sikkert håber at holde kontakten med, nu når musicallen er ovre.

Søndag sov jeg længe, eftersom de to aftener før var blevet rimelig sene. Derefter slappede jeg af, lavede lidt lektier og skypede med Camilla, før mig og Stina igen havde planer. Vi havde nemmelig lovet at lave dansk aftensmad, og havde inviteret Stinas bedsteforældre over. Så vi tog ud for at handle, og startede allerede med at lave mad kl. 15:00. Til hovedret lavede vi fyldt kyllingebryst med smøreost og bacon, kartoffelmos og broccoli salat. Og til dessert lavede vi hindbærsnitter. Det var super hyggeligt at lave mad med Stina, og en god måde at være sammen på. Det var alt sammen en kæmpe succes, og min værtsmor blev ved med at sige, at hun følte, at hun var på en restaurant. Så nu har mig og Stina "næsten" lovet, at lave aftensmad hver Søndag, når vi har tid til det, og min værtsmor kan slet ikke vente!

Stina laver kartoffelmos, og vores hindbærsnitter køler af. 

Vores super lækre kylling

Mig og Stina blev endelig færdig med vores festmåltid ;-)

Så flot så det ud! Vi havde fundet de fine tallerkener og glas frem, og det så rigtig flot ud.
Søndag fik vi også lige tid til at sætte vores lille julelandsby op, og det blev rigtig fint! Med falsk sne og det hele!




 
Idag har så været en almindelig skoledag, hvor jeg efter skole havde dry land practice, hvilket jeg elsker! Det er super hårdt, men jeg er sikker på, at jeg nok skal blive bedre, og der er en masse drenge og piger på holdet, som jeg glæder mig til, at lære endnu bedre at kende, når vi begynder at tage til konkurrencer sammen. I dag trænede vi teknik med ski stave, og det var så svært og hårdt!! Heldigvis kunne jeg selv mærke, at jeg blev bedre til sidst, og jeg glæder mig bare utrolig meget til at vi begynder at få sne, så vi rent faktisk kan træne med rigtige ski!! For man føler sig altså en smule dum, når man løber rundt i en skov med ski stave, og nærmest hopper af sted.. ;-)

Da jeg kom hjem fra træning i dag, havde min værtsmor lavet suppe, hvilket var perfekt, eftersom vi har minusgrader, og det er vildt koldt at træne uden for! Det sneede faktisk i dag da vi trænede, og ifølge vejrudsigten får vi måske sne i løbet af den her uge!! Yay!! Mig og min værtsmor lavede også brownies, før jeg smuttede i et dejligt koldt bad, i vores brænd varme sauna! Jeg elsker det!!

Nu sidder jeg så på mit værelse, og vil lige gå over de sidste af mine lektier, før jeg går i seng.    
Godnat, og ha' det godt!
- Knus Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar