Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

fredag den 23. november 2012

Thanksgiving!!

Så blev det endelig thanksgiving, hvilket betød fri fra skole, og hygge med en masse dejlige mennesker! Skøønt! Vi havde normal skoledag mandag og tirsdag, men havde så kun en halv dag onsdag, og fri torsdag og i dag. Det havde jeg virkelig brug for!

I går var det thanksgiving, og mig, Stina og Jim tog ud til Stina's kusiner for at have thansgiving dinner, og være sammen med familien. Det var super hyggeligt, og der var så meget god mad. Anne og Kristian havde en hockey turnering, så de kunne desværre ikke komme med. Men jeg havde det sjovt alligevel. Jeg blev så mæt, og alle var super søde! Jeg kan virkelig godt lige Stina's kusiner og deres familie, og jeg havde en rigtig dejlig første thanksgiving! Mig og Stina havde også lavet lidt mad, som vi tog med der over, og det var et hit. Efter middagen satte vi alle os foran pejsen, og spillede et spil. Vi fik også kigget lidt i nogle forskellige reklamer for black Friday, som er dagen efter thanksgiving, hvor butikkerne har rigtig mange tilbud. Det startede alt mellem kl. 21:00 og 4:00 om natten i de forskellige butikker, og mig og Stina tog af sted kl. 20:30 for at stå i kø.



Der bliver lavet mad til thanksgiving. Som i kan se havde vi  lidt finere tøj på, pga. thanksgiving.

Mig, Stina og hendes 2 kusiner Kirsten (til højre) og Ingrid. De er super søde, og snakkesalig, og  Kirsten er også træner på mit skiteam, så jeg ser hende hver mandag og fredag.  

Stina, Kirsten, Kirstens forlovede og mig. Kirsten skal giftes i marts, så jeg skal til bryllup! Yay!!  

Mig og Stina foran pejsen.

Annes forældre. De er også rare, og krammer mig hver gang vi mødes. 

Vi har det sjovt med at tage billeder. Her er det Stina der drejer rundt.

Og der bliver spillet spil efter middagen. Det var super hyggeligt, og næsten alle var med


Og der bliver kigget på reklamer.
Vi tog hjem ved 19:00 tiden, og så gjorde mig og Stina os ellers klar til Black Friday shopping, som startede kl. 21:00. Vi troede det startede kl. 20:00, man da vi så den lange kø og det gik op for os, at det først startede om en time, besluttede vi os for, at køre et andet sted hen, og komme tilbage en time efter. Jeg har aldrig set en kø så lang, og vi hørte fra nogle af vores venner, at folk var kommet for at stå i kø allerede kl. 17:30. Det var helt vildt. Da mig og Stina kom tilbage, gik vi om i køen, men da det gik op for os, at køen næsten gik hele vejen rundt om bygningen, besluttede vi os for bare at vente ved indgangen, og gå ind, når køen nåede om til os. Heldigt for os havde vi nogle venner i køen, som vinkede os hen til dem, og vi endte med at snyde, og gå ind sammen med dem. ;)

Køen foran target. Den gik hele vejen om på den anden side af bygningen, som altså er pæn stor.

Mig og Stina i kø til at købe et par videoer vi fandt til næsten ingen penge. Jeg tror vi stod i kø i lidt over en time, og vi kom først hjem kl. 23:00. Men det var det værd, og det var sjovt at opleve kaosset som så mange havde fortalt mig om. 
Da vi kom hjem, besluttede vi os for at se en af de film vi købte, og hyggede rigtig med rester fra middagen. Det blev rimelig sent, og jeg kom først i seng kl. 2:30 om natten. Så jeg sov længe i dag, og gæt hvad jeg vågnede op til.. SNE!! 

Sne ude foran mit værelse! :-D

Sne i vores have!! Yay!
I dag slapper vi bare af, og tager det stille og roligt. Stina har lige lavet suppe til mig, så jeg tror jeg vil hygge mig lidt med en dejlig varm middagsmad. 

Til sidst får i lige et par billeder af mine dejlige hunde, som i ikke rigtig har set nogle gode billeder af. De er lige blevet klippet, og ser en smule sjove ud ;-)

Mig med de dejlige hunde! 

Loki

Puddles. Hun blev klippet ekstra korthåret, og ser en smule sjov ud. 

Mig og Broke. Broke er "min" hun, og hun elsker mig virkelig. Hun kommer ned på mit værelse om aften, og piver foran døren når jeg er på toilettet. Hun bliver også super jaloux, og piver hvis jeg snakker med de andre hunde.  
Det var alt for nu. 
Knus Julie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar