Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

tirsdag den 4. september 2012

Første skoledag!!

Som i nok kan gætte ud fra overskriften, har jeg idag haft min første skoledag, og det var så fedt! Selvfølgelig er det ikke sådan, at jeg pludselig har 100 nye venner efter en dag i skole, men folk var virkelig søde, og jeg fik en masse navne på nogle af mine klassekamerater som jeg nok ikke kan huske i morgen..

Vi kørte med vores nabo til skole, så vi var på skolen ved 7 tiden om morgenen. Det var fint nok, for så havde vi lige lidt tid til, at få afleveret nogle papirer på kontoret, og finde vores skab inden den første time startede kl. 7:30. Vi arbejdede ikke så meget med det faglige i dag, da hver klasse startede med, at læreren i klassen fortalte om deres regler og hvad de forventede af os i ca. 40 min. (en klasse vare 45 min.) Jeg fik faktisk 2 A4 sidder med regler i hver klasse, som både jeg og mine værtsforældre skal skrive under på. Det var lidt mærkeligt! Så jeg har kun fået lektier for i engelsk og lidt i matematik, men det nåede jeg stort set at lave i min lektie time. Jeg mangle kun lige nogle småting.

Alle lærerne her er også søde, og jeg er virkelig glad for at jeg har valgt at have kor (yndlingsfag indtil videre), hvor vi i løbet af året skal lave flere koncerter. Der er faktisk også audition til skolens musical i weekenden, som jeg overvejer at gå til. Ikke som skuespiller, men som danser eller kor. Det kunne være så hyggeligt, og også en god måde at møde nye mennesker. Vi får se.  

Jeg synes det har været en rigtig god første skoledag, men man bliver dog lidt stresset over, at man mellem hver time har 5 minutter til at finde sit skab, få fat i de bøger man skal bruge til næste time, og derefter finde det nye klasselokale. Alt det samtidig med at gangene er fyldt med elever! Det skal jeg lige vende mig til. Men så snart jeg kommer ind i en rutine går det nok.

Efter mig og Helena havde fået styr på alle vores papirer, og købt en masse ringbind! Bøgerne de har her er kæmpe! Den matematikbog der ligger på bordet her er ca. 5 cm tyk, og vejer et ton! Heldigvis har jeg kun 4 bøger indtil videre ;-)

Efter skole, som slutter kl. 14:30, tog mig og Helena bussen til en skole i nærheden, hvor vi havde dansetræning. Og ja, det var en af de helt traditionelle amerikanske gule skolebusser! Dansetræningen var vi dog ikke så begejstret for. For at sige det pænt, var det faktisk over hovedet ikke godt, og vi følte os ikke rigtig som en del af holdet! Derfor har mig og Helena nu besluttet os for ikke at bruge 4 timer om ugen og 150 dollars på det. I stedet overvejer vi bare at starte i et gym sammen, eller finde en lokal danseskole. Bare indtil vinteraktiviteterne på skolen starter.. Og det gør de snart, eftersom vinteren her er rimelig voldsom! Men det skal vi nok finde ud af.

Ellers har min værtsfar haft fødselsdag i dag, så jeg gav ham min gave, som han blev virkelig glad for. Elizabeth skal på arbejde i nat, så vi fejrede Jim's fødselsdag i går, eftersom Liz skal sove inden hun tager af sted. Hun vil komme hjem igen i morgen kl. 7 om morgenen, hvorefter hun nok vil sove indtil mig og Helena kommer hjem.

Planerne i morgen er, at mig og Helena tager i skole, hvorefter Jim henter os kl. 14:30, og tager os med hen til det lokale træningscenter  hvor vi får vores medlemskort. Derefter står den nok på lektier der hjemme, eller bare hygge med de andre. Det skulle vist blive regn og torden i morgen, så mon ikke vi holder os indendøre.

Det var alt for nu, og jeg skal lige have lavet de sidste lektier inden jeg går i seng. Jeg glæder mig til endnu en skoledag igen i morgen!
Knus Julie  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar