Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

mandag den 3. september 2012

New York, ankomsten og de første 3 dage!!

Hej igen!
Det er noget tid siden jeg har skrevet, men jeg har haft virkelig travlt. Alt er så godt her ovre, og jeg har det fantastisk! Da der er sket så meget, har jeg valgt at dele dette indlæg op i 4 dele. En om New York, en om dag 1, en om dag 2 og den sidste om dag 3.

New York:

New York var fantastisk! Vi ankom tirsdag, hvor vi efterfølgende bare slappede af på hotellet, og lærte de andre at kende. Jeg snakkede rigtig meget med 2 piger fra Danmark som hed Siv og Cecilie, og en fra Norge som hed Birte. Det var også her jeg mødte min værtssøster for første gang, og hun er fantastisk! Vi har de samme interesser, og snakker rigtig godt sammen! Vi klinger bare super, og jeg er allerede rigtig glad for hende!

De næste to dage var vi rundt og se New York. Vi så både mid town, up town og down town, så det var super. Vi så bl.a. Central Park, Times Square, China Town, Broadway, World Trade Center, Wall Street, Brooklyn Bridge, og meget mere. Hver formiddag stod på sightseeing, og eftermiddagen havde vi fri shopping i grupper. Det var rigtig hyggeligt med pigerne, og jeg købte 2 nederdele, 2 t-shirts, 1 jakke og en striktrøje.

Jeg vil meget hellere vise jer billeder, så her kommer lige en lille billedserie fra New York.

Her er hele Camp 10 samlet foran Brooklyn Bridge og New York

Her går vi en tur i Central Park

Her er mig, Siv og Cecilie på storskærm på Broadway

Her spiser mig og Siv nudler i China Town. Det var ikke helt hvad vi havde forventet, eller i nærheden af hvad vi får i Danmark. Men det smagte faktisk OK. 

Her får mig og Cecilie vores første "dog" i New York.

Her står jeg på Broadway

Her står mig, Siv og Cecilie foran en tyr på Wall Street District. Tyren er et tegn på styrke.  (Som i nok kan se, var der for mange mennesker i den anden ende til, at vi kunne tage billedet der) 

Mig foran The Statue of Liberty

Ankomst og Dag 1:

Jeg rejste fra New York sammen med min værtssøster og Birte kl. 13:00 fredag eftermiddag, og ankom først ved familien kl. 22:00 fredag aften. Vi var så spændte, og glædte os helt vildt meget til at møde alle! Vi havde en hyggelig flyvetur, og pludselig var vi fremme! De havde lavet de sødeste skilte, og vi fik en stor krammer af alle!  Vi kom dog så sent, at vi ikke nåede meget andet end at møde familien, se huset, og give dem vores gave (som de blev meget glade for), før vi gik i seng.   

Her sidder vi i det sidste fly mod Marquette. Til højre er det min værtssøster Helena, og til venstre er det Birte, som bor i  vores naboby.

Her er mig og Helena lige ankommet til vores familie. Fra Højre: Elizabeth (Liz), Mig, Eric, Helena og James (Jim)
Vores familie er så sød og helt fantastisk! Eric, vores lillebror, kommer ned til os hver morgen for at spørge, om vi er stået op, og om vi vil spille wii med ham. Han er fuld af energi, snakker meget og er bare super sød!
Vi joker meget, og snakker i det hele taget rigtig godt sammen. De har også 3 super søde hunde, som overfalder en om morgene, og bare er rigtig glade hele tiden! Det hele er skønt.
Huset er også ret stort, og har det blødeste gulvtæppe over det hele!  



Mig og Helenas værelse. Vi har kæmpe senge og udsigt over verdens største ferskvandssø

Vores walk in closet

Vores lille opholdsstue med fjernsyn, DVD og wii
Dag 1 lavede vi en masse ting! Vi var rundt og se byen, som er super hyggelig! Derefter tog vi ud at handle og købte noget af det mig og Helena vil have til morgenmad. Ud over det har vi gået tur med hundende langs vandet ned til havnen, hvor de havde en hyggelig jazz festival. Vi spiste aftensmad på en Italiensk restaurant i byen, hvilket var rigtig lækkert! Derefter kørte vi ud til noget de kalder Black Rocks, som er en slags klippe, hvor folk springer ud fra og lander i vandet. Det er en lokal tradition at gøre det, så det skal jeg helt sikkert prøve på et tidspunkt! De har nogle virkelig dejlige skove, parker og strande langs søen, og i går så vi en smule af solnedgangen over søen da vi var ude ved Black Rocks. Jeg skal helt sikkert have mit kamera med der ud på et tidspunkt! Det var en rigtig god dag, med en masse aktiviteter! 

Dag 2:

Dag to var lige så travl som dag 1. Vi spiste morgenmad, og gik derefter over for at hilse på vores naboer Lisa, Dan og deres datter Danielle. De er alle rigtig flinke, og 2 timer efter, viste Lisa, som er lærer på vores skole) os rundt på skolen, så vi lige kunne se hvor vores skab var, og hvilke klasseværelser vi skal gå til. Vi kommer jo til at skifte klasselokale hver time, og eftersom jeg er vandt til en lille skole med 400 elever, kan jeg let komme til at fare vildt på en skole med 1000 elever! Men det var en fin skole, og jeg glæder mig til at starte! 

Derefter tog vi over til to piger fra Marquettes JV Dance Team, som både mig og Helena skal danse på. De er vældig søde, og lærte os dansen som de andre piger på holdet har lært indtil videre. De dansede mest Jazz, hvilket er lidt anderledes end hvad jeg er vandt til, men de siger, at de også danser Hip Hop, så vi får se. Vi blev der til hen på aftenen, og bestilte pizza sammen med dem. Så det var rigtig hyggeligt. Det er godt at kende nogen på skolen før man starter! 

Dag 3:  

Dag 3 er i dag.. og det har igen været en travl dag! Det er den sidste dag inden skolestart, så vi fik lov at sove lidt længe. Men så kl. 10:30 kørte vi over til nogle af Jim's venner, hvor vi fik lidt frugt og nogle kiks, mens Jim snakkede med dem om et spejder møde som mig og Helena også skal hjælpe med i næste Weekend, og Eric badede i deres pool sammen med deres børn og en ven. Det var hyggeligt, og de var igen rigtig søde! Det var godt at møde dem, da vi om 2 uger skal på en lille campingtur med dem over en weekend. 

Derefter havde Dan, Lisa og Danielle inviteret mig og Helena med på en bådtur ud på Søen. Det var rigtig hyggeligt, og Marquette er så smuk set ude fra med alle skovene og store sten og klipper!

Her er det Danielle, mig og Helena på båden uden for Marquette

Her til aften har vi været til et lejrbål for alle udvekslingsstudenter i området, og det var super sjovt! Vi fik en slags skum fiduser med kiks og chokolade, bare meget bedre end dem hjemme i Danmark. Det var rigtig sjovt at snakke med andre udvekslingsstudenter, og vi hilste på en pige fra Thailand, som skal gå på den samme skole som os. 

Her er det Danielle (vores nabo) Helena, Jani (min kontaktperson) og mig ved lejrbålet!

Her snakker jeg med andre udvekslingsstudenter ved lejrbålet

Her er det mig, Danielle og Helena der hopper med Eric på trampolinen. Det var så sjovt!

Alt i alt har jeg haft 3 helt fantastiske dage, og alle er så søde! Nu glæder jeg mig bare til at starte i skole i morgen. Det bliver så spændende. Mig og Helena skal bare lige finde ud af, hvad vi vil have på, da der er dress kodes vi skal følge. Det betyder, at vi ikke må vise mave, short skal gå til midt på låret, stropperne på toppe skal være 3 fingre brede, og så må man ikke vise ryg eller kavalergang. 

Jeg skal til at i seng nu, jeg skal op kl. 5:45 i morgen, da min skole strarter kl. 7:30, og vi allerede kører kl. 6:45. 

Godnat her fra, og hav det godt!
- Julie    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar