Hej!


Hej!
Jeg har lavet den her blog, så venner, familie, og alle andre der kunne have lyst til at følge med hjemme i Danmark, kan følge med i mine oplevelser som udvekslingsstudent i USA. Det bliver så spændende, og jeg glæder mig helt vildt! Jeg vil forsøge så godt så muligt at holde bloggen opdateret, og i er meget velkommen til også, at smide en kommentar ind en gang i mellem.

lørdag den 8. september 2012

Skolefest på Marquette Senior High

Hej igen!!

I går var det en uge siden jeg ankom, og det fejrede vi med middag på Liz' yndlings restaurant. Et fint lille sted hvor de servere mexicansk mad. Eric var hos sin ven Dallas, så det var kun mig, Helena, Liz og Jim. Det var super hyggeligt, og maden var lækker.. og meget stærkt ;-)

Derefter ville mig og Helena have været til vores high school holds første fodboldkamp, men eftersom det pisse regnede hele aftenen, og Helena ikke havde en regnjakke, valgte vi ikke at tage afsted. I stedet tog vi hjem og hyggede med Pretty Little liars. På fjernsynet nede i mig og Helenas lille opholdsstue har vi nemlig et program, hvor man kan gå ind og finde film eller serier. Rigtig smart! Så vi er nu kommet til episode 2 afsnit 6 ;-)

Men da klokken så blev 21:00 gik det løs! Der var nemlig et "dance" (skolefest) på vores high school fra kl. 21:00 til 23:45. Vi fulgtes med vores nabo Danielle, som er sophmore på vores skole, og det var en rigtig sjov aften. Det var specielt at se, hvor meget sikkerhed der er omkring alkohol og stoffer. Det foregik sådan, at vi, inden vi kunne komme ind, skulle puste i sådan et apparat, der kan fortælle om, du har drukket alkohol. Derefter kom vi ind til garderoben, hvor vi skulle aflevere både jakke og taske, da folk nogle gange har stoffer eller andet gemt der i. Derfor har jeg ikke nogle billeder fra festen. Min mobil blev nemlig efterladt i tasken :-/

Men da vi så kom ind, var festen i fuld gang! Festen blev holdt i gymnastiksalen, hvor en DJ spillede højt musik, og alle dansede. I starten føltes det lidt akavet, fordi vi ikke rigtig kendte nogle, men efter 20 minutter var der fuldt gang i den. ALLE dansede og gav den max gas! Det var så sjovt! Amerikanere forstår virkelig at holde fest! Også uden alkohol.. Selv drengende dansede, og kun få sad uden for dansegulvet. Jeg mødte de sødeste piger, som introducerede mig for en helt masse mennesker, som jeg ikke kan huske navnene på i dag ;-) Det var som om, alle bare var ligeglade med, hvad andre tænkte, og nogle dansede virkelig de mærkeligste danse! Men det gjorde det bare ekstra sjovt! På et tidspunkt satte DJ'en en sang på, som fik alle til at gå amok. Det var en sang, som alle kendte, og som man skulle danse nogle specielle trin til. Så alle var med. Selv jeg lærte den! Det var så sjovt, selv om jeg kiksede i det nogle gange. Den gik sådan her: 4 skridt til højre, 4 skridt til venstre, 4 spark skiftevis med højre og venstre, og derefter skulle man twiste en halv omgang, og starte forfra. Alle hujede og var med, og det var det der gjorde det så fedt!

Det var den bedste aften jeg har haft indtil videre, og jeg mødte de sødeste mennesker. Vi har aftalt at mødes til frokost på mandag, så det glæder jeg mig til!

Jeg trængte rigtig meget til en fredag som den i går, hvor man bare havde det sjovt! Jeg synes skolen har været en smule stressende, og vi har haft rigtig mange lektier for hver dag! Bare den seneste uge har jeg haft 3 tests!! Lektierne bliver forhåbentlig nemmere efter noget tid, når man lige er kommet ind i sproget, og hvad det hele handler om. Men på nuværende tidspunkt, bruger jeg en del tid på lektier hver dag.

I Onsdags var mig og Helena lige et smut hende i vores lokale trænigscenter, og det er faktisk et rigtig fedt sted. De har både indendørs baner til basketball, en kæmpe klatrevæg, en svømmehal, vægtløftning og en masse maskiner. De har også flere hold, hvor man kan dyrke yoga, kick boksning, zumba og alt muligt andet, uden at det koster ekstra! Så nu mangler jeg mare lige at få fat i nogle ordentlige sko, så mig og Helena kan komme i gang med at træne der ovre.

I morgen skal mig og Helena med Danielle og hendes mor hen til en tøjbutik, hvor de sæljer tøj til halv pris. Jeg er sikker på det bliver hyggeligt! Det er så dejligt at have gode naboer, der tager os med til alt muligt.

Ellers nyder jeg bare at det er weekend, og at jeg lige kan slappe af efter den første uge i skole. Jeg glæder mig dog også til at komme tilbage, og se alle mine nye venner igen.

Jeg har taget nogle billeder af lidt forskellige ting i dag, så her får i lige en lille billedserie.

I morges gav jeg mig tid til at lave en lækker morgenmad. Den bestod af frugt med mysli, ristet rugbrød med philadelphia, og et stort glas kakaomælk. Jim og Liz er virkelig søde til at spørge om hvad mig og Helena spiser, og køber ind så vi fx. altid har frugt og mysli. De har også fundet en lille lokal bager, hvor de hver fredag bager og sælger rugbrød. Så i går købte vi stort ind af rugbrød, og frøs 3 af dem ned. Kæmpe bonus!! I det hele taget synes jeg vi spiser rimelig sundt, og vi får altid en salat til vores aftensmad. I torsdags og fredags lavede Jim også blødkogt æg til os, hvilket jeg savnede en smule, så det var dejligt ;-)
Her ses udsigten over verdens største ferskvands sø, taget fra vores køkken og spisebord. Hver morgen og aften er det den her udsigt vi kigger ud over, når vi spiser. De morgener hvor vi står tidligt op for at gå i skole, kan man se den smukkeste solopgang over søen. Nogle dage farver det hele himlen lyserød. Jeg skal se om jeg kan tage et billede af det en morgen. Det er virkelig skønt!
Her er lige et billed at vores store køkken. Om morgenen, eller når man bare spisser en hurtig snak, sidder vi  bare ved det sorte bord i midten, men når vi spiser aftensmad eller andet sammen som en familie, dækker vi op ved spisebordet bag ved. Jeg har stadig lidt svært ved at regne ud hvor de forskellige ting er i køkkenet, men det bliver bedre og bedre for hver dag. 

Her er vores stue på stueetagen. De har de dejligste sofaer, og de blødeste tæpper i hele verden. Jeg elsker at pakke mig ind i deres kæmpe tæpper om aftenen. 

Folk har spurt efter et billede af hundende, så her er de. Til højre er det hvalpen PJ, som er en rigtig hvalp der er fuld af energi, og er over det hele. Til venstre er det Pepper, som er den roligste hund. Hun kommer tit hen og ligger sit hoved på ens skød, helt rolig, og elsker at blive aet på hovedet.

Og sidst er OP. En rigtig grynter ;-) Elsker også at blive nusset, men fæller dog en smule. 
Alle hundende er fantastisk søde, og bliver så glade når de ser en. Jeg bliver overfaldet af de dejlige hunde næsten hver morgen når jeg kommer op af trappen. Her er det Eric og Helena der har sat sig i "hundenes stol". Det var et sjovt øjeblik. 
Det var alt for nu. Eric har lige været nede at sige, at maden er klar, og vi skal spise.
Knus Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar