Så blev det endelig lørdag d. 8 december og tid til MSHS' Holiday Dance! Og det var super sjovt! :-D
Men inden vi kunne koncentrere os om at gøre os lækre til at tage til bal, havde mig og Stina lige et time trail med vores ski hold først. Vi havde fået at vide, at vi skulle løbe 3 km på bane dagen før, men natten over havde vores træner så valgt, at ændre det til et 5 km løb i en skov med en masse bakke. Og det var så hårdt! Jeg løb det på 30.26 min, og er selv ret stolt. Derefter havde Stina en tid hos frisøren til at få lavet sit hår, og vi blev nød til at gå direkte til frisøren fra træning, eftersom træning tog længere tid end vi havde forventet. Men vi nåede det, og Stinas hår blev så fint! Derefter kørte vi hjem, og begyndte at gøre os klar.
Jeg skrev igår, at Gabby ville komme over kl. 15:00, men eftersom hun ikke kunne bruge hendes mors bil så tidligt, kom hun først kl. 18:00, hvor alle de andre også kom. Så jeg havde god tid til bare at tulle rundt, og gøre mig klar. Stina tog over til Ethan, hendes date, kl. 17:00 for at få taget billede ved hans hus, og en time sendere kom alle hjem til mig og Stina, og alle så så godt ud!
Vi kastede os over billederne, som er en meget vigtig del. Der blev grinet en del, og jeg fik lært, hvordan jeg skulle rette mine fødder, for at få mine ben til at se bedst ud. Men jeg har jo heller ikke prøvet det før. ;-) Det fik vi grinet en del af, og vi havde det super sjovt! Billederne blev fine, og jeg synes næsten det var den bedste del.
Pige gruppen! <3 |
Mig og min smukke værtssøster Stina! <3 |
All the single ladies! |
Vi havde det super sjovt med at tage billeder! |
Og der blev også til til at hygge snakke lidt. |
Vores smukke sko. Jeg var den eneste der havde flade sko på, og jeg var også den sidste der smed mine sko til ballet. ;-) |
Det var blevet rigtig fint med lys og udsmykning i gymnastiksalen, og musikken var høj, og god at danse til. Så der blev rigtig fyret den af! ballet mindede meget om et normalt dance, hvor alle dansede og havde det sjovt. Det eneste der var anderledes var, at det gik meget ud på også at tage en masse billeder med venner, i deres fine kjoler. Og hver gang der blev spillet en stille sang, fandt pigerne deres dates, og dansede med dem. Super sødt! Jeg havde det rigtig sjovt, og fik danset med en masse af mine bedste venner! Vi tog hjem lidt før ballet sluttede kl.23:00. Jeg kørte med Gabby, og vi havde det super sjovt. Da vi kom hjem, tog vi noget mere afslappet tøj på, og mig og Gabby gik ind på mit værelse for at kigge på billederne, imens Maddie H, Stina, og deres dates så film i filmstuen. De var kommet hjem lidt før mig og Gabby, og vi vidste ikke helt, om det ville blive akavet hvis vi satte os ind til dem. Men vi blev enige om, at sætte os derind, og vi så en god film. Næste alle faldt dog i søvn, eftersom filmen først sluttede kl. 1:30. Så jeg var træt i dag. Jeg gik nemlig først i seng kl. 2:00, eftersom jeg jo blev nød til også lige at se min julekalender! ;-) Jeg er blevet afhængig!
Mig, Danielle og Lizzy til bal. |
Her til aften spiste vi alle aftensmad sammen, hvilket var rigtig dejligt, og vi spillede alle et brætspil bagefter, hvilket jeg virkelig nød. Vi havde det super hyggeligt, lige indtil nogle blev lidt uenige om nogle regler, og faktisk endte med at blive lidt sure på hinanden. Ikke den bedste afslutning. Men heldigvis blev alle venner igen, og nu sidder jeg så nede i tv stuen med Stina og ser reality show.
Jeg tror jeg smutter ind på mit værelse for at se julekalender her om lidt. Jeg bliver jo nød til at holde mig opdateret!
Ooh, og jeg glemte næsten at sige, at jeg får min pakke fra Danmark i morgen!! Jeg fik en seddel i dag om, at jeg kan hente den på posthuset! Yay! Jeg er så spændt!
Knus og godnat her fra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar