Det er ved at være noget tid siden, jeg har opdateret her inde, og nøj hvor går tiden dog også hurtigt! Der er kun en uge til juleaften!! Jeg synes at december er gået alt for hurtigt, og jeg føler slet ikke vi har haft ordentlig tid til at hygge med julebag og julemusik. Så jeg glæder mig til at få ferie på fredag, og rigtig have tid til, at komme i julestemning!
Men jeg ville lige fortælle lidt om weekenden. Jeg tog nemlig til en is hockey turnering i Trevor City med (næsten) hele familien den her weekend. Jim tog ikke med, da han besøgte sin kusine, som er ved at dø af kræft, i stedet. Det er så sørgeligt! Men jeg havde en god weekend, og hyggede rigtig med Stina og Faith, som også var taget til Trevor City med hendes familie, fordi hendes lillebror er på samme hold som Kristian. Vi tog af sted fredag efter skole, og ankom til vores hotel kl. 21:00. vi havde fået en dejlig stor suite, så det var luksus. Efter vi havde pakket vores ting ud, tog mig, Stina og Faith rundt for at tjekke hotellet ud, før vi gik i seng. Dagen efter havde Kristian 2 is hockey kampe. Han brækkede sin tommelfinger sidste uge, og har hele sin forarm i gips. Han prøvede dog at spille alligevel, men det endte med, at han faldt direkte ned på sin finger, og ikke kunne spille resten af kampene. Super ærgerligt!
Mig, Faith og Stina hygger! |
Lørdag før og mellem kampene blev der også tid til lidt shopping, og jeg fik købt lidt julegaver. Jeg eelsker at købe julegaver, og jeg glæder mig til at give dem til min værtsfamilie. Jeg synes selv, at jeg fandt nogle rimelig gode gaver. Jeg er dog ikke helt færdig, og mangler stadig et par stykker. Lørdag tog vi alle også ud at spise middagsmad sammen inde på gågaden, og det var super hyggeligt. Det var mørkt da vi blev færdige, så der var rigtig pyntet med lys inde i byen.
Lørdag aften hoppede mig, Faith, Stina og Faith's lillesøster Emilia så i poolen og boblebadet på hotellet, da vi pludselig fik den fantastiske ide, at hoppe i den is kolde Michigan Lake, som kun lå 50 m. fra vores hotel. Så vi løb ned til stranden i bikini og håndklæde, hoppede i vandet, som viste sig, at være så lavt, at vi blev nød til at lægge os ned, for at blive dækket, for derefter at løbe tilbage til hotellet i minusgrader, og hoppe i det brand varme boblebad bag efter. Det var super sjovt, og vi grinede så meget! Derefter valgte vi så at slappe af med filmen "taken", men jeg var så træt, at jeg faldt i søvn ca. midtvejs gennem filmen.
Næste dag havde Kristians hold en kamp mere, før vi pakkede sammen, og startede køreturen hjemad.
Vi kom hjem ved 17:00 tiden, og jeg havde en julefest for udvekslingsstudenter i Negeuanee som jeg skulle til kl. 18:30. Så jeg skyndte mig at blive klar efter den lange køretur, og tog så til fest. Det var en rigtig god julefest, og det var dejligt at se alle udvekslingsstudenterne fra Negeuanee igen. Især Birte er jeg blevet rigtig glad for, og vi har snakket om, at hænge ud sammen på fredag efter skole.
Mig og Birte <3 |
Og os igen. ;-) |
Vi havde alle fået besked på, at tage en gave med til en slags pakkeleg, og det var super sjovt. Det var en smule anderledes end hvordan vi plejer at gøre det i DK, men det fungerede alligevel, og var faktisk meget sjovt. Jeg endte med, at få neglelak. :-) Ellers spillede vi bordtennis, spiste snack og hyggede. En dejlig afslutning på en god weekend.
Og der blev spillet bordtennis |
Den samlede gruppe! |
Min lille men super dejligt pakke fra DK! <3 Tusind mange tak! |
ooh og så fik jeg også min længe ventet skijakke med logo idag!!
I morgen står den på skole, og så skiing igen, og på Onsdag har mig og Stina en kor korkoncert, som vi er ved at gøre klar til. Det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg synes selv, at vores kor er vildt godt. Vi har øvet sangende i en måned nu, så jeg er sikker på, at det nok skal blive en super koncert.
I morgen skal Jim, min værtsfar også have et nyt knæ, hvilket betyder, at han bliver kørt til hospitalet kl. 5:15 om morgenen, og skal have opereret sit knæ. Det gør mig en smule nervøs. Både selve operationen, men også tiden bagefter, hvor han nærmest ikke kommer til at kunne noget selv. Det bliver hårdt for hele familien, men forhåbentlig kan vi alle hjælpe hinanden, og jeg er sikker på, at alt nok skal gå godt. Jim har været igennem det en gang før, med sit andet knæ, så de har prøvet det før. Men lidt nervøs er jeg nu alligevel!
For øvrigt ser det også ud til, at vi får endnu mere sne til jul!! :-D |
Knus her fra! <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar